Mødereferat 8. maj 2007
Referat fra mødet i udvalget for ”Vej og Leg”, 8 maj 2007
Deltagere:
Thomas Hansen, Ox 28
Søren N. Winther, Ox 30
Cecilie Lykkegaard, Ox 29
Pia Larsen, Ox 57
Jette Jensen, Pad 79 – forhindret
- Søren forsøger at skaffe en deltager fra Oddervej
Målgruppe – ”hvem er det , vi skal påvirke til en adfærdsændring?” :
Beboere, gr 1: Kører i første gear
Beboere, gr 2: Kører langsomt, men mere end 15 km/t
Beboere, gr 3: Kører for stærkt
Besøgende, gr 4: Familie og venner
Besøgende, gr 5: Andre (håndværkere etc)
Vi blev enige om, at med nedenstående ”Udfør” punkter, kan vi ramme gr 2 og 4 i en fase 1. Der skal formentlig skrappere midler i brug overfor gr 3 og 5 i en fase 2, jævnfør nedenstående ”Afventer” punkter. Fase 1 kan vi gennemføre uden høring, mens det skal tilstræbes at høre grundejere om fx placering af fysiske chikaner i fase 2.
Katalog over muligheder
Udfør = besluttet at udføre før 1 juli 2007 (foreningens bestyrelse har forhånds-bevilget et rimeligt beløb hertil)
Afventer = besluttet at udføre senere – ikke konkretiseret, ikke nærmere prioriteret
Venteliste = muligheden eksisterer men ej prioriteret, ej besluttet
Generelt:
Information om 15 km/t / §40 – foreløbig OK, idet flere pamfletter, der informerer om 15 km/t, er uddelt for nylig
Indkørsel, Udfør:
1. Male stor advarselstrekant på vejen med rigtig vej-maling og i rigtige farver (rød kant omkring hvidt skilt). 1 ved hver indkørsel.
- Cecilie indhenter priser fra fx ETK, Skanska
2. Flytte 15 km/t skilt så synligt
Indkørsel, Venteliste:
3. Andre skilte, fx ”Legende børn” eller ”Levende børn”
4. Male 3-dimensionelt – se fx Julian Beever på video.google.com
Farlige sving, Afventer
5. Kørevej vs. Cykelvej – modkørende, der skal være en adskillelse
6. Chikaner
Lige strækninger, Udfør
7. Male ”baner” på vejen, evt. med en maling, der vil forsvinde med tiden (2-3 år). Baner kan være: Hinkeruder, skakspil, cykelbane, gokartbane, rulleskøjtebane, fodbold- og hockeybane, jeg-melder-krig-cirkel, skumtennis-bane
- Thomas laver et forslag på et kort over vejene
- Cecilie indhenter priser fra fx ETK, Skanska
Lige strækninger, Afventer
8. Flytbare bump, stationære bump el. chikaner (plantekasser, en ”Hans Engell”, mv)
9. Bolte ”noget” fast til vejen, fx en gokart, en legetøjsbarnevogn
Lige strækninger, Venteliste
10. Øvrige baner kunne være: Basketballbane med stativ og ring opstillet på ”vendepladser”
For bedre at kunne prioritere mulighederne under ”Afventer” hentes inspiration og råd hos følgende:
- Søren kontakter politiet
- Pia kontakter Køge Kommune og Rådet for større Færdselssikkerhed
Vi blev enige om grundlaget for udvalgets virke, idet der til succeskriterierne blev tilføjet ”fremme muligheder for leg på vejen”.
Næste møde tirsdag d. 29. maj kl. 20.00 hos Thomas, Oksbølvej 28, hvor vi beslutter ”hvor og hvornår” for fase 1 og drøfter nærmere handleplan for fase 2, bl.a. på baggrund af indhentet information.