Referat fra generalforsamling 27. marts 2007

Referat af Generalforsamling 27 marts 2007

 

1) Valg af dirigent:

Søren B. Winther foreslået og valgt enstemmigt

Dirigenten konstaterede at generalforsamlingen var lovligt indkaldt. Der var fremmødt 51 stemmeberettigede.

 

2) Aflæggelse af formandens beretning

Formanden fortalte om bestyrelsens arbejde herunder

a) sommervedligehold

b) vintervedligehold

c) nord/sydgående plantebælte

d) udvalg

e) fester og arrangementer

f) overdragelse af fællesarealer fra Bülow & Nielsen. B&N vil udbedre inden 1. juni 2007.

g) fradrag for forbedringer (ejendomsskat). B&N vil aflevere regnskab til foreningen.

h) fartproblemer – kør i 1. gear

i) visionsdag – se pkt. 4

 

Bemærkninger:

Overholdelse af lokalplan – hvad vil bestyrelsen gøre?

Indtil har bestyrelsen ikke ønsket og ikke haft resurser til at agere som politibetjent. Bestyrelsen indbyder til kommentarer / forslag – fx på visionsdag – og opfordrer naturligvis alle til overholde lokalplanen.

 

Overdragelse fra B&N – forslag om at se / offentliggøre mangellister?

Det har været et skøn fra bestyrelsen, men mangellisterne kan godt offentliggøres

 

Græsarealet ud mod Lykkebækvej – hvem skal vedligeholde?

Kommunen har vedligeholdelsespligt, men anerkender ikke at B&N har afleveret korrekt.

 

For enden af Padborgvej 33 – skråning vedligeholdes? Græsareal ej slået!

B&N har ej overdraget areal, men dette areal er med i vedligeholdelsesplan for græsslåning for 2007.

 

3) Forelæggelse af regnskab for det forløbne regnskabsår og vedtagelse heraf

Kassereren spurgte om alle havde set regnskabet og opfordrede til spørgsmål.

Spørgsmål:

Aktivering af legeplads i regnskabet? Det blev bemærket at udgiften regnskabsmæssigt kunne udjævnes over aktivets (legepladsens)levetid for derved at opnå et pænere regnskab (med driftsoverskud.

På seneste generalforsamling valgt ikke at gøre dette udfra en betragtning om simpelhed. Besluttes ad-hoc om dette skal gøres for fremtidige anskaffelser.

Udgift til vintervedligehold i regnskab lav?

Grundet forskel i princip mellem fast pris kontrakt og betaling pr. gang

 

Regnskab vedtaget. Ingen stemmer imod.

 

4) Visionsmøde d. 21 april kl. 1400

Ideen om et visionsmøde blev fremlagt af bestyrelsen. Der var kun positive tilkendegivelser fra forsamlingen.

Nærmere info udsendes inkl. mulighed for tilmelding.

 

5) Indkomne forslag

Forslaget om vedtægtsændring er motiveret af ønsket om at kunne have en kasserer, der koncentrerer sig om kassererarbejdet. Derfor er der behov for et yderligere bestyrelsesmedlem.

 

Vedtægtsændring om:

 

Gl. tekst:

Foreningens ledelse varetages af en bestyrelse på 3-5 medlemmer der vælges for 1 år ad gangen. Bestyrelsen konstituerer sig selv, således at der af bestyrelsen vælges en formand og en kasserer. Bestyrelsens medlemmer afgår efter tur. Der afgår skiftevis 2 (ulige år) og 3 medlemmer (lige år). Formand og kasserer kan ikke afgå samme år.

 

Ny tekst:

Foreningens ledelse varetages af en bestyrelse på 3-6 medlemmer der vælges for 2 år ad gangen. Bestyrelsen konstituerer sig selv, således at der af bestyrelsen vælges en formand og en kasserer. Bestyrelsens medlemmer afgår efter tur. Der afgår 3 medlemmer hvert år. Formand og kasserer kan ikke afgå samme år.

 

Vedtægtsændring vedtaget. Ingen stemmer imod (2/3 flertal krævet).

 

6) Fremlæggelse af budget for indeværende regnskabsår og vedtagelse heraf

Kassereren gennemgik budget og noter. Der er ikke afsæt beløb til fremtidig vedligehold af vejene mv. Bestyrelsen vil overveje at få fagbistand til at vurdere hvorvidt/hvor meget der ville skulle hensættes.

Bemærkninger:

Bestyrelsen blev opfordret til at overveje at hensætte til større vedligehold.

Vedligehold af fællesareal ud for egen grund – kunne evt. gøres af grundejerne selv.

Fester ikke budgetteret?

Tages af kassebeholdning og evt af midler fra visionsdag. Festudvalget nævnte at hidtil har arrangementer været brugerbetalt.

Kunne Køge Kommune evt. overtage fællesarealer ligesom i Nørremarken?

Bestyrelsen: Køge Kommune vil formentlig ikke være interesseret heri.

 

Budget vedtaget. Ingen stemmer imod.

 

7) Valg af medlemmer til bestyrelsen samt 1 suppleant hertil

Bestyrelsesmedlemmer for 2 år:

Mogens B. Olsen, Padborgvej 93 på valg. Modtager genvalg.

Søren N. Winther, Oksbølvej 30 på valg. Modtager genvalg.

Lars Hult, Padborgvej 25 stiller op

Jakob Engelbredt, Oddervej 43 stiller op

 

Suppleant for 1 år:

Christian Salling, Padborgvej 16 stiller op.

 

Alle ovenstående blev valgt ved akklamation.

 

8) Valg af intern revisor samt suppleant hertil

Jan Tønnesen, Oksbølvej 26 modtager genvalg som revisor

Frank Andersen, Oddervej 23 modtager genvalg som suppleant

 

Ovenstående blev valgt ved akklamation.

 

9) Eventuelt

Arbejdsdag første søndag i maj – 6. maj 2007 kl. 10.00. Nærmere info følger.

Bemærkning om, at der forinden udsendes liste over hvilke opgaver, der skal udføres.

Bemærkning om, at der på arbejdsdagen kunne slås græs rundt om træer på de frie arealer.

Rabat på gasfyrsservice – detaljer kan ses på www.norsvej.dk . Blanketter kan rekvireres hos Søren B. Winther, Oksbølvej 53.

Svineri i plantebælte op mod sygehuset (ikke det areal, der grænser mod grundejerforeningen, men øvrigt). Uklart hvem man skal henvende sig til.

Opfordring: Vær opmærksom på at samle hunde-efterladenskaber op i poser og at smide poserne ud!

Bestyrelsen: Har undersøgt om kommunen vil sætte affaldsposer op. Det vil de ikke.

Spørgsmål til hvorvidt det er muligt med beplantning med spirea-buske for enden af Padborgvej.

Debat om hvordan det kan sikres at B&N udfører 1-års eftersyn. Det er et stort problem. Det kan evt. undersøges konkrete, hvor stort problemet er. Fx kan tilstandsrapporter samles ind, listes og kommunikeres ud. Flere anførte at direkte kontakt til servicefolkene er det eneste, der hjælper.

Vær opmærksom på at lofts-spots i mange tilfælde skal skiftes. Det kan hjælpe at tage fat i el-installations firmaet ”E-Electric” http://www.e-electric.dk/ direkte.

Igen: Pas på farten – lad os undgå tragiske ulykker!!!!

Opfordring til at vande træer i rabatten i sommerheden

 

Formanden takkede Erik F. Pedersen for deltagelse i bestyrelsesarbejdet gennem 3 år.

 

Dirigenten takkede for god ro og orden.

 

Generalforsamlingen sluttede ca. kl. 22.00. Der havde været en god debat med 43 spørgsmål og kommentarer fra medlemmerne.

 

 

Information om udvalg:

 

I øjeblikket eksisterer følgende udvalg

Festudvalg

Indkøbsudvalg

Hegn og bevoksningsudvalg (under etablering)

 

Meld dig til et udvalg ved at møde op på visionsdagen – her vil der formentlig blive etableret flere udvalg – og / eller skriv til bestyrelsen@norsvej.dk

Der er lukket for kommentarer.