Fibia arbejdet
Michael (Formand for foreningen) har i dag været i kontakt med projektleder Lars Skov fra Fibia og har følgende information om forløbet:
Nedgravningen af kabler står på i øjeblikket. Det forventes færdigt indenfor max 1 uge fra i dag.
Herefter vil der blive reetableret, herunder græssåning hvor der er gravet op i rabat samt asfaltering, hvor der er gravet op i vej. Reetableringen foregår i samarbejde med Køge Kommune, og vil være færdig i hele vores område senest ultimo november.
Den individuelle installering i husene påbegyndes omkring d. 10-15. november og står på i 10-14 dage.
Alle husstande vil modtage et brev fra Fibia med information om, hvilken dag man skal være hjemme. Det vil være muligt at flytte dagen jf. brev fra Fibia. Foreningen har ikke yderligere informationer herom, så vent og se/læs når du modtager et brev fra Fibia.
Hele projektet inkl. private installationer forventes færdigt med udgangen af november måned.
I forhold til eventuelle opgravninger i folks indkørsler/haver, så har Fibia sørget for at tage en hel del billeder af folks indkørsler/haver, så såfremt man ikke er tilfreds efter reetablering, så foreligger der en grundig dokumentation på, hvordan ens forhold var inden opgravning.
Er man som husstand utilfreds med reetableringen, så skal man rette direkte kontakt til Fibia, dog gerne med bestyrelsen som cc på sin mail henvendelse.
Venlig hilsen
Bestyrelsen