Vedr. skattesag som håndteres af Rafn & Søn

 

Vedr. vores skattesag som håndteres af Rafn & Søn:
De husstande som har tilsluttet sig aftalen om, at Rafn & Søn må køre deres skattesag, har sikkert lige modtaget to skrivelser fra Told & Skat. De fremsendte skrivelser er IKKE en endelig afgørelse, men Skat´s oplæg til afgørelse. Se svar fra Rafn & Søn nedenfor:

Vi har d. 12-01-2016 modtaget agterskrivelse fra SKAT (forslag til afgørelse). Her har de valgt at dele sagen op, sådan at Fradrag for forbedringer kører for sig selv og omberegnet grundværdi kører for sig selv.
De mener, at vi i første omgang kun kan genoptage tilbage til 2008 (fradragssagen) – hvor vi mener vi kan gå tilbage til 2005, grundet der er taget udgangspunkt i det forkerte basis år for beregningen af fradrag. (sagen om omberegnet grundværdi)

De eftergiver dog noget i sagen om den omberegnet grundværdi – jo lavere den kan være, jo bedre, og det er her vores jurist nu skal ind at vurdere om vi er enige i deres nye omberegnet grundværdi og om fradraget skal fastholdes (som de foreslår).
Jeg kan ikke sige om hvorvidt juristen klager den videre endnu, da den først har svarfrist d. 01-02-2016 – men 9 ud af 10 gange klager vi den tilbage til SKAT.

Indtil videre har dette altså IKKE nogen konsekvens for jer. Først når den endelige afgørelse kommer, kan vi sige mere i sagen.
Men da SKAT ikke har nogen svarfrist, er det svært at vide hvornår vi vil høre fra dem igen.

 

 

Der er lukket for kommentarer.