Skattesagen

Alle (?) grundejere på Oddervej og Oksbølvej har her i november 2011 fået en tilbagebetaling af for meget betalt ejendomsskat (grundskyld) for årene 2003-2011 fra Køge Kommune.

Der er hørt om tilbagebetalinger på mellem ca. kr. 15.000 og 35.000 pr grund.

Denne tilbagebetaling har ikke noget med nedennævnte klage at gøre men er derimod et mere generelt landsdækkende problem kommunerne har haft med at indregne nedslag for forbedringer i skatteloftet over grundskylden. Se f.eks denne artikel:
http://penge.dk/skat/skat/grundejere-skal-have-12-milliarder-tilbage

Bestyrelsen har forespurgt kommunen og SKAT ang. grundejere på Padborgvej. Svaret var at alle grundejere der skal have penge tilbage har fået det, undtagen hvis der kører individuelle klagesager.

SKATs behandling af Norsvej er afsluttet så Padborgvej kan ikke forvente en tilbagebetaling. De må nøjes med at glæde sig over at de har betalt en korrekt (og lavere) grundskyld i disse år.

Der er lukket for kommentarer.